Corona opdatering - Vi åbner 6. april 2021 :-)
Kære nuværende og kommende elever
Så fik køreskolerne grønt lys til at åbne igen tirsdag den 6. april 2021.
Det betyder, at vi igen åbner dørene for både vores nuværende og kommende elever, hvilket vi glæder os MEGET til.
Vi afventer at få de sidste retningslinjer på plads omkring afvikling af teori- og praktisk undervisning, og vi vil herefter melde disse ud her på hjemmesiden og på facebook.
Vi kommer ikke udenom krav om brug af værnemidler og negativ covid-test, men alt det og meget mere bliver sendt ud til jer så snart vi kender detaljerne herom.
Teori- og praktiske prøver er endnu ikke frigivet, og vi afventer at høre fra politiet hvornår de starter op med afvikling af teori- og praktiske prøver i vores kreds.
Til jer der har fået aflyst køreteknisk kursus (glatbane), vil I blive kontakt og få tilbudt ny tid.
Vi afventer desuden retningslinjerne for førstehjælpskursus, men vi forventer at disse kurser tillige starter med at blive afviklet umiddelbart efter genåbningen 6. april. Til jer der har fået aflyst et førstehjælpskursus, vil I blive tilbudt ny tid.
Vi glæder os helt utroligt meget til at tage godt imod jer i Birkerød, Hellerup, Helsingør og Græsted igen.
















