Intro og undervisning

HOS OS ER UNDERVISNINGEN TILPASSET DEN ENKELTE - HVILKET SIKRER EN HØJ KVALITET I UNDERVISNINGEN. DIN GARANTI FOR DET BEDSTE RESULTAT.

 

GRATIS INTRO

Du er velkommen til vores gratis og uforpligtende introduktionsmøde, som afholdes på køreskolen den første teoriaften kl. 17.00. Tilmelding og datoer kan ses under fanen “HOLDSTART“.

  • Du vil blive introduceret til, hvordan man erhverver kørekort til MC.
  • Vi vil fortælle dig om reglerne og kravene, som du skal opfylde for at tage kørekort.
  • Du vil få information om, hvordan undervisningen foregår hos os, og du vil få lejlighed til at hilse på vores hjælpsomme kørelærere, som er klar til at svare på spørgsmål.

Hvis du beslutter dig for at tage dit kørekort hos os, kan du fortsætte allerede samme aften med den første rigtige teorilektion. Det vil være en god idé at medbringe sygesikringsbevis og evt. kørekort.

UNDERVISNING

På vores køreskole afvikles undervisningen i hold for den mest optimale undervisning.

Lovkrav
Undervisningen til mc er lagt i faste rammer fra myndighedernes side. Undervisningen skal derfor følge den lektionsplan, som du får udleveret ved kursusets start.

Teoriundervisning
Teoriundervisningen foregår på Fabriksvej 8 i Helsingør. Du skal komme til teoriundervisning en fast dag om ugen men du har også mulighed for at benytte vores fleksible teoriundervisning i Birkerød hver tirsdag kl. 17:00-19:30.

Teoriundervisningen foregår dels på de nyeste opdaterede undervisningsprogrammer og dels ved undervisning på storskærm, som bliver afholdt af vores erfarne kørelærere. Dette er for at sikre en effektiv læring og som kan få dig til at bestå din teoriprøve første gang.

Teoriundervisningen er meget flexibel, og du er velkommen til at komme til al den teoriundervisning, du ønsker. Du kan på den måde repetere tidligere lektioner, hvor du måske er usikker på stoffet og/eller har relevante spørgsmål, du ønsker at få afklaret.

Som supplement til teoriundervisningen på køreskolen får adgang til at læse på teorien og lave teoriprøver hjemmefra (onlineteori). Adgang til onlineteori er gældende i 4 måneder.

Teorien skal du kunne udenad, så det er absolut værd at yde en indsats. Det koster desuden ekstra gebyr at skulle indstilles til prøve igen, hvis du ikke består din teoriprøve.

Evaluerende prøver
Der afoldes evaluerende teoriprøver efter hver undervisningstime. Ved gennemgang af evaluerende prøver får du en idé om, hvordan teoriprøven hos politiet foregår, og kørelæreren vil lave en uddybende gennemgang af prøven, så du bliver bedre klædt på til den endelig teoriprøve hos politiet.

Evaluerende prøver er supplement til teoriundervisningen, og du er velkommen til at komme lige så tit du har lyst.

Praktisk undervisning
Den praktiske undervisning starter som udgangspunkt fra Køreteknisk anlæg, Kongevejen 425f, 3490 Kvistgaard slutter samme sted. Vi lægger stor vægt på, at du kommer ud at køre i de områder hvor du også skal op til praktisk prøve.

Du vil ikke blive undervist af 10 forskellige kørelærere. Hos os vil den samme kørelærer følge dig i behagelige og trygge rammer fra start til slut. Den bil du bliver undervist i, er også den du skal til prøve i hos politiet. Vores erfaring er, at dette giver det bedste resultat.

Vi har 2 erfarne MC kørelærere tilknyttet Helsingør MCKøreskole. Vi har følgende MC’er til rådighed i kategorierne A2 og A.

  • Suzuki SV 650
  • Yamaha YFZ-6